Erhvervspraktik i Hvidovre

Alle elever skal i praktik i fem dage

Alle elever i folkeskolen skal fem dage i praktik i udskolingen. Det er skolen, der inden for kommunalbestyrelsens ramme, beslutter, om praktikken ligger på 7., 8. eller 9. klassetrin. De fem dage behøver ikke være sammenhængende og skal heller ikke nødvendigvis være det samme sted. Den obligatoriske praktik gælder alle elever, herunder også elever med behov for specialpædagogisk bistand. 

Det er eleven selv, der skal finde en praktikplads, eventuelt i samarbejde med forældrene. Hvis eleven ikke selv kan finde en praktikplads, skal skolen hjælpe med at finde en.